tirsdag den 6. januar 2015

Valg af materialer - Milton Huse

Idag havde vi taget fri og kørt til det aftalte møde med Per på Milton i Horsens.
De har et 200m2 showroom, hvor man kan se og røre de mange muligheder for materialer. Her tager vi stilling til gulve, klinker, farve på tegl, udhæng og vinduer. De har forskellige døre og mursten i alverdens prisklasser. Merpris hænger på det hele. Standard køkken og badeelementer kan også ses.

Vi havde på forhånd mere eller mindre besluttet os for det meste, så det var hurtigt overstået.
Klinker handles gennem Stark og gulve gennem Garant, så vi har haft næsten halvanden måned til at udforske deres sortiment - både online og i deres butikker/udstillinger i Aalborg.

Vi har på nuværende tidspunkt "overskredet" budget med knap 22.000 kr. Det er merprisen for de fliser og gulve, samt gummi-lister i alle døre, så disse ikke smækker. Dertil valgte vi træ/alu vinduer, som er flotte og uden vedligeholdelse.
Merpriser er på Garant/Stark listepriser - og der var ikke noget at handle om. Det var nordjyden her ikke glad for! Per lovede dog at lave en ok pris - nu må vi se :-)

Hvad jeg kan læse på andre nybygger-blogs, har vi sat rigeligt af ved HTH (150k). Forhåbentlig kan vores drømmekøkken laves et stykke under afsatte beløb.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Laminat - køkken, alrum, stue, kontor og soveværelse
Pergo Living Expression Grå eg longplank 4V


Klinker - bad, entre og bryggers
Ragno Touch - 30x60 fliser grå på gulvet, 35x28 hvid i brusekabinen, samt lys mosaik på væg bag bruser.


Mursten
Strøjer Corona B 544


Vinduer
Rationel Aldus træ/alu døre og vinduer - sorte og sidevendte. (træværk og tegl bliver også i sort)


Troldtekt lofter 60x30 cm ultrafin hvid


I næste uge har vi aftalt møde med elektrikeren (Egebjerg EL) og sidst i januar HTH køkken. Det glæder jeg mig til, især med design af køkken og bad. 
Snart har vi en god fornemmelse af hvordan hele huset bliver udført.

Man skal være opmærksom på at byggefirmaer typisk samarbejder med lokale butikker og afdelinger
Det giver lidt ekstra kilometer kørsel i tilfældet med Milton Huse. Elektriker bor også i Horsens og ved HTH samarbejder de med afdelingen i Århus. Så det betyder 3 fridage og 3 længere køreture. Der skal tages stilling til rigtig mange ting, så derfor er det nu en meget god ide at ligge besøgende forskellige dage.



1 kommentar:

  1. Kære Nybygger

    Vi har set Jeres gode blog på nettet. Vi vil høre om I vil være med til at teste vores nye side http://www.byggeside.dk - hvor man som bygherre kan oploade sit byggeprojekt og dele ud af sine erfaringer.

    Formålet med siden er udelukkende at nybyggere kan gøre brug af hinandens erfaringer og med tiden kommer der også et debatforum.

    Kan det tænkes I vil prøve at logge på, oprette Jer som bruger og oploade Jeres byggeprojekt på siden ?

    Når I har gjort dette må I gerne maile tilbage med kommentarer, hvad I tænker er godt og skidt, hvad der måske mere skal med.

    Håber det er OK vi skriver.

    vh Byggeside.dk
    Thomas
    admin@byggeside.dk

    SvarSlet