mandag den 13. juli 2015

Færdigt hus

Hermed sidste opdatering på vores husbyggerprojekt - vi har nu boet i huset i knap 2 mdr og faldet godt til i kvarteret. Tak for alle kommentarerne og interessen hertil - har du yderligere spørgsmål er du meget velkommen til at skrive til mig på facebook.

Overtagelse 20 maj
Vi fik huset een dag før planlagt og nøgleoverdragelse gik lynhurtigt - vi mødtes med Per fra Milton Huse en onsdag eftermiddag og jeg havde egentlig forestillet mig at vi skulle lave en grundig gennemgang af huset - i forhold til fejl og mangler. Det skulle vi dog ikke - vi fik nøglerne og en mappe med instruktioner til gulvvarmeanlæg, genvekslingsanlæg osv. Det var stort set det - en halv time senere var Per videre :-) Fejl og mangler skulle vi holde øje med under indflytning og begynder at sætte ting op. Milton skal bare have besked inden for de næste 3 uger. Sådan!
Huset var overraskende flot rengjort og vi kunne flytte alle vores ting ind samme weekend - lækkert Milton!
Vores egen brolægger var ikke helt færdig med indkørsel til indflytning, så det blev lavet færdig 1,5 uge efter.

Lidt billeder efter 1,5 mdr












Have og jordarbejde

Jeg havde en aftale med KM Beton og Kloak om at få lavet det sidste planering af haven. Hertil skulle der køres ekstra muldjord ovenpå, så det var pænt og klar til rullegræs. I starten af juni havde de en mand ude med gravemaskinen og der blev tilført 4-5 vognlæs muldjord. Han var færdig på een dag. Alt så umiddelbart fint ud, men da jeg dagen efter hopper i arbejdstøjet, bemærker jeg at jorden er meget løs og med enormt mange større sten. Jeg finder også et mæglerskilt fra en anden byggegrund iblandt, så det lader til at være overskudsjord fra et andet byggeprojekt. Efter et par dage med kraftig regn, er haven een stor mudderkage der ikke kan gåes på - man synker simpelthen 30 cm ned - og det er slet ikke egnet til projekt græs. Jeg kontakter KM beton og fortæller at det ikke er i orden. Vi aftaler han kigger ud efter en uges tid, når det har haft tid til at tørre. Han kommer ud og jeg viser at arbejdet er mangelfuldt og kvaliteten af hans jord er ringe. Jeg har imellem tiden fundet ud af at jorden også burde være fræset og tromlet. Dette mener han ikke vi har aftalt og at mine forventninger er for høje. Han har slet ikke udstyret til havearbejde som dette?! Jeg bøjer mig ikke og det ender med at jeg får ham presset 10.000  af regningen, altså halv skade.


Afleveret efterplanering af KM Beton - klar til græs?



Vi har efterfølgende haft kontakt til RP Kabel og Anlæg, som også har arbejdet på andre grunde i kvarteret. Rene har leveret en fremragende service og et god stykke arbejde. Jorden er blevet fræset og pænt planeret, hertil sået græs. Dette koster 20 kr pr. m2. Hertil har han gravet en rende til vores færdighæk, som jeg "nemt" kunne sætte og grave ned weekenden efter.




Nu mangler vi kun et "lille" stykke bag huset, hvor der stadig er en del sand og stabilgrus. Vores nabo bag har endnu ikke fået kørt alt deres overskydende jord væk. Jeg regner med at få et tilbud på det sidste jordarbejde hos RP Kabel efter sommerferien. Det endte med at koste 15.000 for det sidste jordarbejde, inkl. ekstra muldjord og såning af græs.

søndag den 12. juli 2015

Fejl og mangler

Fejl og mangler
I det store hele er det småting vi meldte ind til Milton. Ved overtagelse af huset, fik vi 3 uger til at finde alle fejl - rigtig fint, da man typisk finder disse under indlytning. Jeg sendte listen til Per på mail efter 14 dage, og 3 uger senere havde vi en aftale med byggelederen. Det var lige efter sommerferien, så derfor lidt ekstra ventetid. Det var i øvrigt første gang vi hilser på ham under hele byggeriet oghvor han rettede stort set alle fejl på stedet. HTH kom først senere og skiftede 8 låger i køkkenet.

• Små revner i sokkel flere steder under stuevinduer/døre Har ifølge byggeleder kun kosmetisk betydning. Aftalte at vi kigger på det igen til 1 åts eftersyn.
• Troldtekt plader mangler skruer flere steder i hele huset. Løst
• Revnet bræt på redskabskur. Løst
• Mosaik på stort bad (under bruser) mangler fuge. Løst
• 2 skuffer i køkken - front er tykkere (1,7cm) end resten i køkkenet (1,5cm)
• Andre skuffer på samme side af ø har ikke samme højde på front = mellemrum er ikke ens
Alle 8 låger skiftes af HTH efter sommerferien Løst
• Hyldekant i plastik over ovn er hvid - skulle være sort, som ovn. Løst
• Øverste kontakt til lys i køkken ved dør og stue ved soveværelse - knap virker dårligt. Løst
• Skabslåge til opvaskemaskinen har et trykket/mast hjørne. Løst, låge udskiftet
• Inderside af skab til køleskab  - tydelig skade i overflade ved kant (ses når køleskab åbnes) Løst
• Nederste skuffe til venstre for opvasker sidder skævt. Løst

Inde ved køleskab 

Revner i sokler under højvinduer. Er kun i overfladen og har kun kosmetisk betydning 
Alle 8 låger blev skiftet efterfølgende af HTH, da mål var helt forkerte
Flere steder manglede et par skruer i loftplader eller huller hvor der var skruet forkert