torsdag den 12. marts 2015

Lofter og klinker

Torsdags besøg i arbejdstiden - fantastisk vejr og jeg måtte lige se status indvendigt.

Der er i starten af ugen sat træ- og gipslofter op i hele huset - så nu er der klar til opsætning af troldtekt. En lokal muremester, med 40 års erfaring i bagagen, og hans svend var i fuld sving med at ligge klinker i bryggers, entre og begge badeværelser. Der er muret sokkel på badeværelset og der bliver sat klinker i brusenicherne - jeg kunne se at de havde gjort klar til at sætte fliser helt op til loftet - en hurtig beslutning var derfor at fliserne kun skal monteres op til "vingerne" - det ser bedst ud!

En enkel varmeblæser stod og kørte i soveværelset - derudover kørte genvindingsanlæget og der var varme i gulvet i stuen. Det hele virke ganske tørt - kun i vinduerne på nordsiden kunne man ane lidt fugtigt på vinduerne.

Muremesteren fortæller mig de er færdige fredag ved middagstid. Jeg er spændt på at der kommer mursten på i næste uge.

Jeg var faktisk også forbi Skalhøje i tirsdags - jeg havde en aftale med Kent, som var forbi og støbe en ekstra sokkel til skuret - han skal lave et tilbud på ekstra finplanering af haven - et hurtigt slag på tasken lyder på ca 20.000 kr for 2 vognlæs jord og timeløn. Han virker reel og vil sende os et konkret tilbud på mail. Hans anfaling er at arbejdet bliver udført efter vi har fået lagt indkørsel/terasse, så de nemmere kan planere efter flisernes niveau.  

Stadig ingen lyd fra HTH sælgeren - der skal åbentbart gå en uge til 14 dage imellem hver svar på mail - jeg har nu brokket mig til Milton, da det begynder at være tæt på deadline.


Bryggers
Lille bad
Store badeværelse
Gipslofter - klar til Troldtekt montering
Indhak til kommende skillemur mellem køkken-alrum og stue
Fundet på væggen i stuen - håndværkerhumor? :-)
Kommende sofahjørne
Vi har faktisk fjordudsigt fra stuen :)
På værelser er der sat træplader op istedet for gips - ved ikke lige hvorfor



Ingen kommentarer:

Send en kommentar