fredag den 31. oktober 2014

Lidt om os

Hej
Vi er en ung familie i start/midt 30'erne med en lille søn på 1,5 år. Bor på nuværende tidspunkt i lejet rækkehus i Klarup på 2. år og arbejder begge i Aalborg.

Bloggen her er skevet efter bedste evne af Christian Fals.

Jeg har haft en lille 2v lejlighed i Aalborg i knap 14 år, denne har været fremlejet og i sommers var vi heldige at sælge denne til prisen på kun 6 dage - fantastisk!

På trods af vi er en velfungerende kernefamilie, økonomien i orden og begge med +10 års ancinitet i gode jobs, har bankerne ikke været glade for at låne os penge til et hus. Det fandt vi ud af sidste år, hvor jeg skiftede bank fra Nordea til Himmerland (Jutlander Bank) - lejligheden skulle væk først - det var simpelhen en risiko hvis den pludselig ikke kunne udlejes. Og her gik jeg og troede det var en fordel med en fin opsparing over 14 år :-)

Nå, men med lejligheden ude af verdenen, åbnede der sig helt nye muligheder. Flere af vores kollegaer og bekendte har selv været i gang med nybyggeri og det blev vi ret betaget af.

Jeg har ingen baggrund eller forstand på byggeri eller huse. Min kone er handy til husbehov og med grønne fingre trods alt :-)

Renten på kreditforeningslån er historisk lave og muligheden for et helt nyt og vedligeholdningsfrit hus til en fornuftig termin - dette måtte vi undersøge nærmere.
Vi betaler idag ca. 8200 kr pr. måned i husleje i et 5 værelses rækkehus i Klarup - 117m2. De penge ville jeg gerne sætte i mine "egne" mursten.

I oktober 2014 skriver jeg med min bankrådgiver om vores ideer og hun synes det lyder som en god ide. Vi sender hende årsopgørelser, nyeste lønsedler og et opdateret budgetskema.

31. oktober er vi til møde med bankrådgiveren og banken giver grønt lys for huskøb! Yes!

Nu var vi igang og det rette hus - og grund - skulle findes.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar