En rolig uge, uden noget nyt at rapportere fra huset - håndværkerne er foran tidsplanen og har derfor ikke arbejdet på huset den sidste uges tid.
Desværre fik vi for første gang under byggeriet en uforudset udgift - et fint velkomstbrev fra Nibe Varmeværk med tilhørende girokort på 12.875,-
Denne er jeg meget uforstående overfor, da vi købte grunden oplyste EDC at
alle tilslutninger var inklusive. Vand, varme, el osv.
Jeg skynder mig at ringe til EDC mægleren og han oplyser at der "kun" er afsat et aconto beløb til varmeværket og dette fremgår også i kontrakten. Han er skråsikker på at have oplyst os dette - og tilfældigvis sidder han også i vandværkets bestyrelse, så han er helt sikker i sin sag.
Jeg finder dette i vores købsaftale:
Dette acontobeløb er dog kun 11.000 kr og dækker langt fra omkostninger til tilslutning, som løber op i 23.875 kr ialt med 11 meter gravearbejde.
Øv - vi må bide i det sure æble - og trøste os med beløbet ikke var højere.
Desuden har jeg haft talt med Yousee omkring levering af kabeltv. Jeg lagde en bestilling hos dem tilbage i december måned på den mindste pakke, hvor de kørte gratis oprettelse. Dengang aftalte vi at jeg skulle ringe og aftale teknikkertid når vi kom nærmere indflytningsdato. Helt tilfældigt finder jeg ud af at Yousee tager 3600 kr i tilslutningsafgift - når det er første gang der skal installeres på adressen. Argh - igen er jeg ikke blevet oplyst om dette ved bestilling.
Jeg skriver med vores nye nabo og de har valgt Bredbånd Nord fiber som internetleverendør - og de kører med gratis oprettelse! Grundejerforeningen har en foreningsaftale med Bredbånd Nord og der er gjort klar. Milton Huse har gravet et tomrør ned og der er et lille gebyr på 500 kr.
Jeg annulerer derfor bestillingen hos Yousee og og bestiller hos dem istedet. Deres grundpakke koster 189 kr om måneden og er dermed 40 kr billigere end Yousee. Vi betaler 50 kr ekstra, da vi ikke får brug for internet (har vi betalt gennem arbejdet)